Søg nemt og hurtigt i BiQ:
Vi efterlyser 100.000 reelle ejere
04 Dec. 2017 af Webmaster

1 december er passeret og indberetningsfristen for reelle ejerskaber i CVR er dermed overskredet. Alligevel mangler 100.000 selskaber stadigt at indberette reelle ejere ud af i alt ca. 325.000 der har pligt til at indberette. Nu risikerer ledelsen i disse selskaber derfor en bøde og incitamentet til at indberette bør derfor være på plads.

Uden at nævne navne kan jeg konstatere at en række af de større banker er blandt dem der ikke har indberettet reelle ejere og det er ironisk med tanke på at de er dem der bruger denne oplysning mest. Den reelle ejer er således en af de vigtigste forudsætninger for at udføre KYC (Kend din kunde) og enhver compliance afdeling gennemgår stakkevis af selskaber dagligt, alene for at finde denne information.

Til gengæld er de danske fagforeninger utroligt gode til at indberette oplysningen og det har givet bl.a. BiQ-databasen en mængde informationer der aldrig tidligere har været tilgængelige. Det er således nu muligt at se magtstrukturerne i fagforeninger uden at kende deres bestyrelser, da der nu er indberettet reelle ejere kan denne oplysning bruges til at afdække de personer der er udpeget som nøglepersoner i alle foreningerne. At personerne er ejere er jo langt fra sandheden, de er reelle ejere, men ikke indehavere af aktier eller anparter i foreningerne, hvilket er en utroligt vigtig pointe i gennemgangen af de ejerforhold der nu er indberettet.

En anden pointe og et nyt mønster vi ser tegne sig er at nogle få personer pludseligt træder frem med utroligt stor indflydelse i det danske erhvervsliv. Personerne i de danske pensionskasser og fonde får nu en relation til en stor mængde danske virksomheder og dem der er PEP (politisk eksponerede) ses nu i stadigt flere virksomheder, hvilket virkeligt kan mærkes i compliance arbejdet.

Når alle virksomheder er indberettet, så skal vi nok præsentere nogle præcise statistikker, men allerede nu er der meget interessante mønstre.

BiQ sparer mig for en masse tid, for hvor skulle jeg ellers kunne se informationer om folks netværk og følge med i hvad der sker i alle mulige forskellige selskaber på en gang?

Anette Bjarkmann, administrations- og udviklingschef
BDO ScanRevision