Søg nemt og hurtigt i BiQ:
Nyt datahus ser dagens lys
17 Feb. 2021 af Line Høg Utoft

Nu er tiden kommet til at vi kan annoncere et: ”Breaking News”, som på ingen måde kan relateres til et smittetal. Midt i en pandemitid kan vi annoncere en fusion med IDQ, en virksomhed vi i flere år har samarbejdet med, en virksomhed der er en af de absolut førende spillere i arbejdet med kundedata og datakvalitet. Således står vi nu sammen på et fundament af data, som er unikt i sin styrke for såvel erhvervs- som persondata.
Sammenlægningen mellem BiQ og IDQ rummer en klar ambition om at udnytte den forenede braintrust til at skabe flere innovative produkter indenfor kundedata, proces optimering, compliance og ”fraud prediction”.
Vi glæder os til, hen over de kommende måneder, at lande i vores nye setup, hvor vi vil flytte sammen i BiQ-domicilet på Toldbodgade. Og der vil i hvedebrødsdagene blive arbejdet hårdt på at få os samlet i én stærk dataforening, med visioner og værdier, som sætter barren endnu højere for, hvor langt vi kan hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere med vore data og kompetencer.
Vi håber I vil tage rigtig godt imod vores nye konstellation, og vi glæder os til at møde jer igen, og fortælle hvordan fusionen konkret kan hjælpe jer.

Herunder er pressemeddelelsen der nu udsendes til alle kunder, partnere og forskellige medier:


Nyt datahus ser dagens lys.
Når to af databranchens grand old ladies slår sig sammen, så sker det med en klar ambition om at udnytte den forenede braintrust til at skabe flere innovative kundeløsninger og produkter indenfor kundedata, compliance og afdækning af svindel.

Både BiQ og IDQ har i mange år beskæftiget sig med dataløsninger til beslutningsstøtte og procesoptimering, og har på den baggrund oparbejdet et unikt kendskab til henholdsvis person- og erhvervsdata. Derfor har en fusion, hvor der udnyttes synergier og skabes nye banebrydende løsninger, været helt oplagt.

”De skærpede regler og krav fra Finanstilsynet har bl.a. medført et behov for innovative dataløsninger af høj kvalitet, og ved at forene de to virksomheders datamuskler, opstår der en ny virksomhed hvor de kombinerede teams vil være de stærkeste på markedet med stor indsigt i kundernes udfordringer og behov”, siger Henrik Saustrup, administrerende direktør for den nye fusionerede virksomhed.

Han forsætter: ”Vi har i en længere årrække samarbejdet de to virksomheder imellem, og har fundet et værdifællesskab, som nu skal danne rammerne for hvordan vi vil gå i markedet med endnu mere styrke end hvad vi har mønstret hver for sig. Sammen vil vi, med vores kunder, nu søge at udnytte de forenede kræfter til at udvikle effektive løsninger til datadrevne virksomheder, såvel som til AI og ML afdelinger i danske virksomheder, hvor man i meget høj grad efterspørger flere typer af dataindsigter i kampen mod økonomisk kriminalitet og svindel.”

Såvel IDQ som BiQ betjener i dag nogle af Danmarks største aktører indenfor finans, forsyning, energi, ejendomme, og forsikring og begge har udviklet værktøjer, som optimerer kundernes interne arbejdsprocesser i forbindelse med kundehåndtering og kvalitetssikring af kundedata.

”Jeg er overbevist om at vi nu vil kunne sætte endnu mere tryk på de løsninger vi har i støbeskeen omkring kundedata, anti fraud, ODD, KYC og AML, og det er jeg sikker på vore kunder vil sætte stor pris på, for de har i den grad efterspurgt, nye innovative løsninger, som kan bidrage til at optrævle svindel og fjerne de manuelle opgaver i forbindelse med compliance.” Siger Rasmus Rask, nuværende direktør i BiQ, som i det nye selskab skal stå for intern forretningsudvikling, og agere sparringspartner på større kundeløsninger.

Alt i alt kommer den nye virksomhed til at beskæftige ca. 40 medarbejdere og hovedkontoret vil være at finde på Toldbodgade i København.

De to virksomheder har begge i 2020 haft vækst i såvel omsætning som antal medarbejdere, viser de netop afleverede regnskaber. Regnskaberne danner grundlaget for fusionen, der forventes endeligt afsluttet inden udgangen af februar 2021.

Kontakt:
Rasmus Philip Rask, direktør i BiQ, tlf. 28145812
Henrik Saustrup, direktør i IDQ, tlf. 26301010


image

En dag i starten af vores abonnement så jeg faktisk i BiQ's nyhedsbrev, at en af vores kunder var ved at lave nogle ændringer i deres firma, som vi ikke vidste noget om...

Per Christensen, partner
Hjulmand & Kaptain