Søg nemt og hurtigt i BiQ:
Nu sker der nok noget....
30 Maj. 2018 af Webmaster

I december sidste år gravede vi nogle data frem til DR og Monday Media. Det er der kommet to tv-udsendelser ud af og de har sendt rystelser ind på Christiansborg. Det har alt for længe været for nemt at svindle den danske statskasse og selv minimale forbedringer vil kunne spare vores "fælleskasse" for nogle ret store tab.

I den aktuelle sag er der indblandet over 300 selskaber i en lang række forskellige sager der alle har sit udspring på en adresse i det centrale København. Alene dette kompleks af sager vil påføre staten et tab på over 350 millioner kr.

Derfor ser vi frem til at høre hvad Skat foreslår i oktober når et arbejdsudvalg kommer med en række anbefalinger til at modgå tab i fremtiden, bl.a. ved hjælp af data. I mellemtiden er der en række andre selskaber der arbejder videre både de lyssky, men også de reelle virksomheder. De sidste lider under unfair konkurrence, for de taber opgaver til selskaber der arbejder med sort arbejdskraft, overfører penge fra fakturaer til vekselkontorer og hæver dem som kontanter til deres medarbejdere og bagmænd.

Vekselkontorer føres der opsyn med af Finanstilsynet, så mon ikke de også får en ekstra opgave nu?

BiQ har de bedste personoplysninger og er derfor min foretrukne database, når jeg skal bruge oplysninger om personer tilknyttet et firma.

Tine Bojsen-Møller, bibliotekar
Advokatfirmaet Plesner