Personlige nøgletal

Personlige nøgletal

I tider med en finanskrise og stor usikkerhed er det endnu vigtigere at undersøge potentielle kunder og samarbejdspartnere. Derfor har vi startet 2009 med at introducere en ny feature: Nøgletalsoversigt for alle direktører og bestyrelsesmedlemmer i BiQ.

Den nye feature giver indblik i den økonomiske udvikling i alle en persons selskaber. I kombination med en netværkskortlægning af personens samarbejdsrelationer og konkursoversigten, er du nu endnu bedre rustet til at tage beslutninger.

Ofte vil en koncerndirektør eller et professionelt bestyrelsesmedlem have mange poster på sit CV. I BiQ er det nu muligt at se hvorledes selskabernes økonomiske udvikling har været mens den konkrete person har siddet i ledelsen.

Nøgletalsoversigten bygger på regnskabstallene fra de enkelte selskaber, hvor personen er eller har været anmeldt som bestyrelsesmedlem eller direktør.Præsentationen af regnskabstal og grafer afspejler kun personens tid i selskabet. Tallene, der præsenteres ligger under fanebladet Nøgletal personsiden og er: nettoresultat, egenkapital, bruttofortjeneste og omsætning.

Dagbladet Børsen

"(...) med dens omfattende historik er BiQ ganske enkelt et uundværligt værktøj i min research."
Peter Utzon, Information Specialist