BiQ #41 - Læs om: Oryx, Ahead Enterprise, Tim Frank Andersen, Dansk Kapitalanlæg, Birnbacher, Østli, Tillisch, Zeuthen og Rabøl.

14-09-2001: Framfab A/S har netop udsendt et chokerende regnskab, hvor underskuddet i selskabet nåede op på astronomiske 2,2 milliarder svenske kr. Underskuddet svarer til at holde 3666 konsulenter beskæftiget med en løn på 600.000, hvorefter de ikke tjener en eneste krone ind. Derfor er der sat alvorlige initiativer i sving: Driftsbolaget, IT-konsulenterne og Framfab Integration sælges fra, mens 400 medarbejdere fyres. I den danske organisation udtræder Tim Frank Andersen, Peter Schmidt-Svejstrupog Karl Johan Anders Wall af bestyrelsen, hvori de erstattes af Ralf Herbert Pispers, (formand), mens Kjell Bjørn Rønning indtræder i direktionen. #
14-09-2001: INCUBA A/S er et nyt spændende selskab, der med en kapital på 5.000.000 kr. er stiftet af DANSK KAPITALANLÆG AKTIESELSKAB og AKTIESELSKABET SCHOUW & CO. Den indsatte bestyrelse kommer til at bestå af direktør Erling Sørensen Lindahl, (formand), adm. direktør Niels Kristian Agner (DanKap), advokat Lars Grøngaard , mens Peter Kjær er blevet udnævnt til direktør. #
14-09-2001: A/S DAGBLADET INFORMATION har endelig fået registreret den bestyrelsesændring selskabet foretog inden jul. Det har betydet at Jytte Helene Freisleben og Ebbe Melgaard Johannsen er blevet udskiftet med Gert Birnbacher (FDIH) og Preben Erik Nielsen(viceadministrerende direktør). #
14-09-2001: MODERN TIMES GROUP MTG A/S er selskabet bag TV3 og det har netop skiftet ud i bestyrelse og direktion. Det har betydet at: Per Anders Törnberg og Jens Johan Torpe er udtrådt af bestyrelsen, hvor deres pladser er blevet overtaget af Karl Bo Anders Nilsson, (formand) og Hans-Holger Albrecht , der også har overtaget Torpes plads i direktionen. #
14-09-2001: Scandinavia Online A/S har endnu engang skiftet ud i bestyrelsen idet Peer Olav Østli netop er udtrådt af bestyrelsen, hvori han var formand. Kristin Skogen Lund og Peter Tolstrup Holm træder ind i stedet. SOL har netop offentliggjort et regnskab, der fortalte om et tab på en halv milliard kr. for år 2000, mens udsigten for de kommende to kvartaler blev beskrevet som særdeles. #
14-09-2001: ENVESTOR.NET ApS er endelig blevet omdøbt til Oryx Aps med binavnene ORYX VENTURE ApS, ORYX CAPITAL ApS og ORYX INCUBATOR ApS. Firmaet er associeret til John Adamsens First Mover Capital og vi vil i fremtiden se en række nye selskaber få et skub fremad med en kapitalindsprøjtning herfra. I bestyrelsen for firmaet er direktør Jens Sejersen netop indtrådt, og han slutter sig til en gruppe der yderligere tæller: Henrik Bech og Rene Dyhring Mikkelsen fra Missinglink A/S (Intelligent In store Media). #
14-09-2001: TIME4MEDIA A/Shar efter en generalforsamling udskiftet direktøren Brian Christensen med John Trolle (adm.dir.). Dermed syntes Trolle at have valgt hvilken vej han skal gå i fremtiden da hans involvering i Memorycard Technology er blevet minimal (der er efter sigende fundet en køber deraf). #
14-09-2001: E-billetter A/S og E-BILLETTER.DK A/S har indsat direktør Jan Gram-Hansen i bestyrelsen. #
14-09-2001: WM - Data Business Partner A/S har sagt farvel til Leif Roland Carlsson og Rolf Ivar Sundberg der begge er udtrådt af bestyrelsen til fordel for direktør Michael Lemvig. #
14-09-2001: SYMBION MANAGEMENT A/S har indsat innovationsrådgiver Gert Skov Petersen og Anne Katrine Winterø i direktionen. #
14-09-2001: FACTORY.DK ApS har fået nyt navn: THE PROJECT ApS. John Marienhof og Erik Robert Lange er herefter begge blevet udskiftet af bestyrelsen, mens Henrik Vind har overtaget John Marienhofs direktørstol. #
14-09-2001: EBONE A/S har fjernet Klaus Rathmann fra direktionslokalerne og har i stedet indsat ham i bestyrelsen. #
14-09-2001: Quick-hit.com A/S har fået indbetalt en kapitalforhøjelse på 25.000 kr. indbetalt kontant, kurs 2.000, hvorefter kapitalen udgør herefter kr. 565.000. Samtidigt hermed er advokat Lars Lokdam indtrådt i bestyrelsen. #